Læreplaner.
Publiceret den 2. september 2015

1. Introduktion til læreplaner.

Som en del af Serviceloven, er lov om Pædagogisk Læreplaner trådt i kraft d. 1. august 2004. Loven om Pædagogiske Læreplaner har til formål at sætte øget fokus på børns læring i dagtilbud.

Ved begrebet læring forstår vi en proces, hvor erfaringer omdannes til erkendelse. Læring skal ikke forstås som et færdigt resultat men derimod en proces, da vi alle vil have mulighed for at lære hele livet igennem. Læringsprocessen er en udviklingsproces, hvor barnets alsidige udviklingsproces forløber.

Læreplanen skal indeholde 6 temaer, som understøtter barnets læring og hele udvikling. De 6 temaer er:

  • Alsidig personlig udvikling
  • Sociale kompetencer
  • Sprog
  • Krop og bevægelse
  • Natur og naturfænomener
  • Kulturelle udtryksformer og værdier

De 6 indholdstemaer adskiller sig ikke fra Pædagogisk Perspektivplan, som vi implementerede i Børnehusets Årsplan i år 2004. Vi opfatter den Pædagogiske Læreplan med de 6 temaer som en overskuelig vejledning i, hvorledes en opdeling af barnets hele udvikling kan se ud. Da vi ser barnets udvikling som en helhed, hvor både barnets sociale, emotionelle, motoriske og sociale kompetencer udvikles i et samspil, er det vanskeligt at adskille, idet alle kompetencerne komplementerer hinanden og udvikles i en helhed. For overskuelighedens skyld, har vi dog valgt at beskrive de 6 indholdstemaer adskilt, vel vidende at de ikke kan stå alene.

 

2. Alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlighedsudvikling

 

Selvværd og selvtillid

Medarbejderne er daglige rollemodeller for børnene, og det er vores opgave gennem ros, anerkendelse og udfordringer at medskabe daglige situationer, hvor det enkelte barn oplever succes.

 

Vores dag er ikke mere planlagt end at vi kan tage højde for det enkelte barns behov og samtidig respektere de andre børns behov. Vi kan tage på ture med få børn eller have kreative aktiviteter med et eller flere børn efter vi har drøftet, hvordan vi bedst støtter op om det enkelte barn, og dermed sikrer at det udvikler personlige kompetencer, herunder selvværd og selvtillid.

 

Livsverden

Den første tid i børnehaven

Hovedparten af barnets tid i børnehaven

Før skolestart

Egne refleksioner i sociale fællesskaber

 

Oplever sig selv som verden.

Egne behov går forud for andres.

Oplever sig som en del af verden.

Voksne har forskellige grænser

Faste relationer

Identitetsforståelse

 

Voksenbehov

 

Afstemmer verden sammen med de nære voksne.

Afstemmer verden ved mødet med voksnes forskelligegrænser.

Afstemmer verden ved hjælp af relationer til jævnaldrende og voksne.

 

 

 

Selvhjulpenhed

Vi involvere børnene så meget som muligt i de daglige gøremål, eksempelvis hjælper børnene med at dække bord og de hjælper også til på legepladsen når der skal ryddes op.

Derudover bestræber vi os på, at børnene skal klare så meget som muligt selv. F.eks. i garderoben skal børnene selv tage tøj på, og er der noget, der er svært for dem, hjælper vi gerne, men de skal forsøge selv først.

 

Kreativitet

Vi har jævnligt værkstedsaktiviteter med børnene som fx collager, tegneværksted og klippe/klistre. Vi synger og leger med dem samt griber de spontane bolde, der kommer fra børnene i løbet af dagen. Det sker blandt andet ved, at vi støtter op om de lege som børnene selv organiserer, eksempelvis at finde insekter på legepladsen og lege regel eller rollelege. 

Selvbestemmelse og medbestemmelse

Vi lytter til børnenes ønsker og er der noget der ikke kan lade sig gøre, søger vi at give dem en ordentlig begrundelse.

Vi bestræber os på at agere individuelt og tilgodese det enkelte barn. Det er væsentligt, at barnet støttes i at gøre sig erfaringer og dermed tilegne sig ny læring samt færdigheder.

 

 

Social læring

Lillegruppen

Mellemgruppen

Storegruppen

Voksenstyrede aktiviteter

Den voksne går mest foran

Den voksne går mest ved siden af

Den voksne støtter mest

Samlinger

 

Øver sig på at side stille i kortere perioder (2 minutter inden der skal ske noget nyt)

 

Kan have fælles opmærksomhed i kortere periode om eksempelvis en sang

Øver sig på at side stille i længere perioder. (4 minutter inden der skal ske noget nyt)

 

Begyndende forståelse for turtagning og at den enkelte kan blive i sin samtale.

Forholder til emner voksne tager op.

Kan tale om det samme emne i længere tid. (6-10 minutter inden der skal ske noget nyt)

 

Forholder sig til de emner børn/voksne tager op.

3. Sociale kompetencer.

Sociale kompetencer

 

Konfliktløsning

Konflikter skal ikke undgås!

Børn, der leger sammen, vil på et eller andet tidspunkt blive uenige. Men det er, hvordan børnene løser konflikter, der har afgørende betydning for deres samspil med andre børn. Vi voksne bestræber os på, at være understøttende i konflikterne, og således ikke dømme eller fordømme. En konflikt er et erfaringsrum der skal lære barnet at håndtere egne konflikter. Vi støtter det enkelte barn i at sætte ord på konflikten, hver især, og prøver ad den vej at udvikle deres evne til at håndtere sociale uoverensstemmelser.

Samarbejde

Gennem daglige aktiviteter som fx sociale lege i inde som ude øver børnene sig i at lytte og giver plads til hinanden.

Ved at involvere børnene i de daglige praktiske gøremål lærer børnene at samarbejde og bidrage til det sociale ved fx at være med til at skære frugt, stille mad frem eller vaske borde af. Vi forsøger ligeledes at motivere børnene til at rydde op sammen selv om barnet ikke har deltaget i al roderiet.

Kommunikation

Vi er som voksne rollemodeller for børnene, og de lærer både af, hvad vi gør, og hvad vi siger. Derfor er det vigtigt, at vi som voksne udviser respekt for hinanden og børnene, at vi agerer og kom­mu­ni­ke­rer på en sober og ordentlig måde og at vi voksne, afhængig af hvilken position vi er i, lytter mere end vi taler. Vi er bevidste om, at vi på reflekteret vis kan skifte mellem de tre pædagogiske positioner:

  • foran børnene når vi guider/lærer fra os
  • Sammen med børnene når vi samskaber/er i fordybelse
  • Bag børnene når vi observerer/reflekterer

Når vi udarbejder vores aktivitetsskemaer forholder vi os til de tre pædagogiske positioner.

Vi giver plads til gensidigheden i kommunikationen ved at tage på ture samt have aktiviteter i mindre grupper.

Tilknytningsrelationer

Det er vigtigt for børnene, at de har relationer til andre børn, således at de har nogen at lege med, nogen at pjatte og grine med, nogen at hviske og være fortrolig med og nogen at lave ballade og dele sine tanker med.

At ha­ve en ven giver børnene tryghed, glæde, selvværd og overskud, men indeholder også mu­lig­he­der for skuffelser og svigt.

Venskaber er i vores optik et vigtigt grundlag for et godt børne­have liv.

 

Børnene skal ligeledes opleve nære voksenrelationer. Derfor skal vi voksne kende alle børnene, kende deres personligheder, deres særheder, deres kompetencer og de områder, hvor de har brug for et skub til at komme videre.

 

Børn på forskellige alderstrin leger på samme tid det samme og leger alligevel forskelligt. Vi har derfor fokus på hvor det enkelte barn er udviklingsmæssigt og hvad der skal til for at støtte barnet til et nå sin nærmeste udviklingszone – også kaldet progression i det pædagogiske arbejde.

For at understøtte progressionen afholder vi forældremøder for lille-, mellem- og storegruppen hver for sig en til to gange om året. Her er der et kort pædagogisk tema vedrørende aldersgruppen.

 

Legen

Lillegruppen

Mellemgruppen

Storegruppen

Hvordan er leg?

 

Parallelleger

Børnene leger den samme leg ved siden af hinanden.

Konstruktionsleger

Børnene leger den samme leg.

 

Der laves aftaler om, hvad legen går ud på, eks. leger vi med biler, familie m.m.

Rolleleger

Børnene øver sig på at have roller i legen.

 

Ofte er det faste venskaber legen søges udfoldet i og forhandlinger om legens præmisser fylder meget.

Hvad øver barnet sig på?

 

Øver sig på at afkode forståelse for fællesskabet i legen.

 

Øver sig på at deles om legetøj til den samme leg.

Øver sig på at give udtryk for, hvilken aftaler der er gældende i legen.

 

Egne behov i forhold til, hvilken leg der leges er oftest størst.

Øver sig på at forhandle roller i legen.

 

Deltager i at udvikle legen med fællesskab.

 

Interessen for at holde legen i gang med fællesskabet er vigtigere end eget behov.

 

Omsorg og empati

Børnene lærer gennem de daglige aktiviteter at afkode, forstå, respektere og reagere på de signaler, som de sender til hinanden. Som voksne støtter og vejleder vi barnet i dets færden og træder til, når det har brug for støtte og vejledning for at komme videre.

 

 

Relationer

Lillegruppen

Mellemgruppen

Storegruppen

Bevidsthed om relationer

Barnet er verdenen

Er en del af verden

Afprøver grænser fra forskellige børn/voksne

Identitetsdannelse

Personlighedstræk

Voksnes position

 

Tryg base hvorfra verden udforskes.

Guider barnet i forhold til mødet med de forskellige grænser barnet møder.

Giver sparring på de erfaringer barnet tilegner sig i fællesskaber.


4. Krop og bevægelse

Krop og Bevægelse

 

Børn er kulturbærere

Vi er meget på legepladser og her bruger børnene deres krop rigtig meget; de løber, springer, hopper og klatrer, i det hele taget bevæger de sig på mange forskellige underlag i løbet af deres børnehavedag. Børnene er her rolle modeller for andre børn når de leger.

Børnenes grovmotorik er derfor dagligt i brug, men også den finmotoriske sans bliver brugt. Dette sker når de sidder og tegner og klipper/kreere. Men også når de hjælper med at skrælle grøntsager, skære frugt m.m.

Vi har aldersinddelt rytmik, hvor vi udover bevægelse har sansemotoriske øvelser når vi laver ”pizzamassage” på hinanden, fordi Vi tror på, at den man røre ved, slår man ikke.

 

Involvering

Idet en væsentlig del af læring sker gennem kroppen, er det vigtigt at inddrage barnet i de daglige gøremål. Dette kan gøres på mange niveauer og tilpasset barnets alderstrin. I børnehaven vægter vi at børnene er med til det praktiske; tørre bord af, selv hælde vand i koppen og en masse andre ting. Vi vægter de små involveringsprocesser, da det er her barnet har mulighed for at se, føle, mærke og lære hvordan tingene opstår.

 

Krop og bevægelse

Lillegruppen

Mellemgruppen

Storegruppen

Grovmotorik

Øver sig på at tage tøj på.

 

Øver sig på at være motiveret til at tøj på også når motivationen er lav..

 

Kan selv tage rutinemæssigt tøj på selv.

Finmotorik

Øver sig på pincetgreb

 

Øver sig på at klippe med saks.

Styrke håndkoordinationerne

Forfines tilllærte færdigheder.


5. Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener

 

Naturen som et redskab til selvlæring

Selvlæring fordrer en åbenhed i relation til omgivelserne. For at skabe grobund for selvlæring tager vi ud i naturen og i Kildevældsparken/Fælledparken for at åbne sanserne. Nysgerrigheden og forundringen over den verden vi ser, føler, dufter og fornemmer, er vort udgangspunkt. Den voksne forholder sig åbent og nysgerrig og omfavne barnets forundring og bygge videre på denne uden at aflede barnet. Barnet må finde sine egne svar, med støtte fra den voksne.

 

 

Natur og Naturfænomener

Lillegruppen

Mellemgruppen

Storegruppen

Natur som oplevelse

Barnet oplever og de voksne motiverer til videre oplevelse så barnet oplever naturen som naturlig. En edderkop lever i naturen lad os følge den.

 

Barnet oplever og de voksne motiverer til mere forståelse for edderkoppens liv: hvor skal den hen. Hvad lever den af?

 

Barnet oplever og de voksne sætter oplevelsen i en årstids/livscyklus. Vi finder edderkoppeæg og sætter et mikroskop på edderkoppen så vi kan opleve den på tættere hold.

Natur som læringsrum

Barnet kalder billen for krible krable og vi siger hvad en også hedder.

 

Barnet ser et dyr og vi taler om hvor den bor og hvad den lever af.

Barnet ser et dyr og vi finder dyrebogen frem for at se om vi kan finde dyret samt den art den er i familie med.

 

6. Sprog

Sprog

 

Sprog system

Vi arbejder struktureret med at lære børnene sprogets system, da det er fundamentalt i barnets tillæring og udvikling af eget talesprog. Det handler dels om at lære, hvad ord betyder i sig selv og i sammenhæng med andre ord, læring om begreber, og om hvordan ordene er bygget op omkring enkelt lyde, hvordan ord dannes og bøjes og, hvordan ord sættes sammen til grammatisk korrekte sætninger og hvorledes de udtales.

Igennem spontane og planlagte situationer, er den voksne opmærksom på det enkelt barns interesse og udspil og benytter denne til aktivt, at stimulere barnets sprog ud fra barnets niveau. Eksempler på planlagte aktiviteter er sanglege, højtlæsning og rim og remser. Vi tager ligeledes på ture medsærligt fokus på børnene for blandt andet at motivere til et udvidet ordforråd samt sammensætning af ord. Det kan f.eks. være en tur hvor Vi ser på insekter, her vil Vi typisk tage en turkasse med, indholdende redskaber som bestemelsesdug, lupdåser og sorteringsbakker, således at Vi kan tale med børnene om hvad Vi sammen opdager.

 

Brug af sproget

Det at lære, hvad sproget kan bruges til og hvordan, handler først og fremmest om, at lære at bruge sprogets forskellige funktioner. Det kan f.eks. være at motiveres til at fortælle noget ved at udtrykke sin mening og eller sine egne tanker, følelser og behov. Det bruger vi blandt andet de aldersbestemte samlinger til som vi afholder med forskelligt meningsgivende pædagogisk indhold. Vi spiller vendespil og billedlotteri for at træne hukommelse og sammenhæng mellem billede og ord.

Når barnet fortæller om, hvad det har oplevet i hjemmet eller andre steder udenfor børnehaven, er dette et forsøg på at indlede en samtale med en voksen eller de andre børn. Den voksne responderer på dette ved at stille åbne og nysgerrige spørgsmål til det indhold barnet præsentere. Derved giver den voksne barnet mulighed for at øve sig på turtagning og barnets evne til at indgå i længere samtaler styrkes. Som en tommelfingerregel skal et barn kunne indgå i en dialog der består af en turtagning pr. år.

 

Barnets sprog udvikles via de erfaringer barnet gør sig.

I garderoben sidder barnet og siger ”hjælp mig”. Den voksne henvender sig til barnet med en nysgerrig tilgang og spørger ”hvad beder du om hjælp til?”. Barnets peger på sine sko og siger ”dem”. ”Hvad er dem for nogle?”. ”Mine sko” siger barnet. Den voksne spørger ”vil du gerne have hjælp til at tage sko på?”. ”Ja”, siger barnet.

I eksemplet får barnet og den voksne mulighed for at træne barnets forståelse for turtagning i en garderobe situation, samt sætte ord på et specifikt ønske.

 

I konfliktsituationer stiller de voksne åbne og nysgerrige spørgsmål til de involverede børn, hvor der opfordres til at alle på skift fortæller sin oplevelse af det skete. Derved åbnes der op for at den voksne sammen med børnene kan tale om, hvordan de hver især oplevede det kuk i samspillet der ledte hen til konflikten. I forhold til, hvor store børnene er kan der være forskel på, hvor meget den voksne leder samtalen på vej.

 

Skriftsproget

Børnene introduceres til skriftsproget i børnehaven. Ikke som formel undervisning men igennem dagligdagen er der tidspunkter, hvor børnene stifter bekendtskab med skriftsproget således at deres forudsætninger for at tilegne sig skriftsproget styrkes. Det kan fx være når vi barnet skriver sit navn på sin tegning.

Måden hvorpå vi i børnehaven arbejder med at udvikle det begyndende kendskab og interesse for skriftsproget er via oplæsning, i større som mindre grupper og når barnet har adgang til bøger og selv sidder og ”læser”. Det sker ligeledes gennem barnets egne skriverier (legeskrivning) og rim og remser.

 

 

Sproglig udvikling

Lillegruppen

Mellemgruppen

Storegruppen

Har fokus på

Eftersiger sproglyde

 

Har fokus på at tilegne sig et større ordforråd.

Grammatik i fortællinger især nutid og datid.

Pragmatisk sprogbrug, hvordan bruges sproget forskelligt i sociale sammenhænge.

 

7. Kulturelle udtryksformer og værdier

Kulturelle udtryksformer og værdier

 

 

Vores pædagogiske filosofi:

Børn møder verden med nysgerrige øjne, og respekten for dette er en forudsætning for at kunne inspirere og berige deres udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver deres opfattelse af sig selv, af andre og omgivelserne. En viden, som livet igennem skal bære, værdisætte og videreudvikle deres personlige og sociale identitet.

 

Børn skal afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer

kulturelle udtryksformer er et læringstema, hvor barnet skal kunne gøre sig mange erfaringer med, og rig mulighed for at kunne improvisere, omforme og eksperimentere. Barnet lærer at turde afprøve ting det ikke tidligere har erfaringer med i et kulturelt perspektiv, hvor dansk kultur er udgangspunktet.

 

Børn skal have adgang til værksteder, materialer, redskaber og moderne medier

Vi tilbyder børnene, i deres daglige liv i børnehaven, et varieret udbud af materialer, der blandt andet giver børnene erfaringer med at kunne save, hamre, lime, tegne, male, lave ler, papir, klippe, bage, vande, synge eller danse. Dette handler i pædagogiske sammenhænge om, at børnene har mulighed for at gøre sig førstehånderfaringer, så de bliver i stand til at tilegne sig færdigheder, forståelse og kompetencer, og samtidig evner at tænke og handle kompetent, selvbevidst og socialt.

Vi bruger digitale billeder i vores daglige arbejde som en del af vores dokumentation, og disse billeder bliver hængt op, så de står til rådighed for oplevelse, eftertanke og inspiration.

 

Børn skal møde voksne som er aktive kulturbrugere.

Når vi f.eks. maler billeder med børnene, gør vi det ud fra en idé om, at børnene skal have mulighed får selv at gøre sig førstehåndserfaringer med at kunne skabe, kunne fordybe sig, eksperimentere, omforme og sanse.

I den kreative proces tilegner barnet sig viden om farver, gør sig egne erfaringer og træner finmotorik. Vi er som rollemodeller for børnene med til at skabe en kultur, der afspejler sig ved at være et sted, hvor børnene leger, lærer og udvikler sig gennem egen deltagelse med og uden voksne.

 

Børn skal have indflydelse på aktiviteter og tid til selv at disponere.

Vi har indrettet børnehaven så der er mulighed for mange slags lege og udfoldelses muligheder, hvor der er plads til fordybelse og plads til de mere støjende aktiviteter, dette kommer til udtryk både ude og inde, f.eks. på vores stuer og legeplads.

 

Børn skal opleve sig som værende en være en del af børnehavens daglige rutiner, samtidig med at de skal opleve at disse rutiner brydes med nye kulturelle oplevelser

Vi har i børnehaven mange traditioner som bidrager til vores helt særlige børnehaveliv. Vi har fælles fødselsdage og udflugter i nærområdet.

Vi tager også på bibliotek eller besøger en kirke – alt sammen kulturinstitutioner der har påvirket og kommer til at påvirke vores samfund før, nu og efter barnets børnehavetid.

 

 

Kulturelle udtryksformer

Lillegruppen

Mellemgruppen

Storegruppen

Hverdagen

Vi arbejder med gentagelse og faste rutiner for at lære børnene hvad der er almindeligt i børnehaven. Når vi bryder rutinen snakker vi med børnene om det.

 

Børnene skal få en forståelse af, hvorfor vi har tid der er bestemt af de voksne og tid hvor børnene selv kan bestemme/opleve med henblik på at barnet selv danner erfaringer.

 

De store børn skal gøres parat til skole. Vi gør i høj grad brug af byens rum ved at have faste dage om ugen for de store børn.

Særlige kulturelle oplevelser

fælles fødselsdage og jul.

Vi bygger langsomt på så børnene i stigende grad møder foranderlighed i deres hverdag.

F.eks. zoologiskmuseum, Postmuseet m.v. bliver nye oplevelser for børnene.

Børnene inddrages mere aktivt i de forskellige kulturelle og årstidsbestemte projekter.

f.eks. Zoologisk have, National museet m.v. bliver nye oplevelser for børnene.

Eksperimentariet, den blåplanet, skolebesøg m.v. bliver nye oplevelser for børnene.


8. Børnehavens arbejde med refleksion og systematik

Vores standarder og gentagne aktiviteter er et bevidst valg, da vi gennem gentagelser kan iagttage en udvikling ved en forskel. Det betyder at, vi stiller to spørgsmål til en iagttagelse: 1. Hvad sket/gjorde barnet sidst? 2. hvad sker/gør barnet nu? Forskellen mellem de to svar er et udtryk for en situation/barnets udvikling.

Hvordan vi udfylder vores aktivitets skema, måden vi nedskriver iagttagelser på bygger i høj grad på ovenstående.

 

Ud over et årshjul har vi en række faste aktiviteter der bredt understøtter lærerplanstemaerne og pejlemærkerne.

  • Faste turdage for grupper som har ekstra behov for styrkelse af fællesskabet eller i aldersgrupperne. Jo større vores børn er jo mere er vi på tur og jo længere væk tager vi. Lillegruppe børn er på tur mindst hver 14. Dag, mellem gruppe børn ca. en gang om ugen og storegruppe børnene en til to gange hver 14. Dag.
  • Storgruppedage hvor vi forbereder børnene til tiden efter deres børnehaveliv.
  • Mindfullness/børnerytmik
  • Leg og bevægelse i på legeplads(er)